Hammershus
Hammershus ligger højt over Østersøen på en klippeknude 72 m over havets overflade. Den første opførelse er ukendt, men i middelalderen var den en del af den fejde der var imellem konge og kirkemagt.
Hammershus er en af de største borgruiner i Nordeuropa. I næsten 500 år var borgen centrum i en både blodig dramatisk periode i bornholmernes historie.

Leonora Christine

1660-61 sad den smukke kongedatter Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt i Manteltårnet som fanger under den hidsige kommandant Adolph Fuchs. De flygtede en nat ud af vinduet på fjerde sal ved hjælp af nogle lagener de havde bundet sammen. De landede først i den ydre borggård nedenfor Manteltårnet, hvor Corfitz mistede sin sko i møddingen. Så fortsatte de forbi Blommetårnet og ned ad de stejle klipper og svømmede over voldgraven. Det gik helt godt indtil byen Sandvig, hvor de blev pågrebet da de forsøgte at skaffe sig en båd til Sverige. Nu fik de som straf lov til at sidde hver for sig på hver sin etage
Hammerhus-udstillingen
Udstillingen viser hvordan borgen så ud på sit højdepunkt omkring år 1875 - dokumenterer livet på borgen, husholdning, fritid, riddere, dom og straf, byggeri m.m. Her findes en række fund fra borgen samt kopier af klæder, våben, værktøj m.m.


